Res. Capellan H J. Grøgaards innberetning om Hans Nielsen Hauge

 

Deres Høyærværdigheds Circulaire af 16de f.M, angaaende Hans Nielsen Hauge og hans omvandrende Tilhængere, modtog jeg til Giennem læsning d: 30te; og efter underdanig Pligt har jeg den Ære at fremsænde følgende linier i den Anledning.

 

Hvad Hans Nielsen Hauge og hans omvandrende Tilhængere, samt Sektens Beskaffenhed og dens Fremgang angaaer, da har vel baade han selv og hans Udsendte vandret adskillige Gange her igennem; deels foræret, deels solgt nogle faa af hans Skrifter; men ikke det jeg har kundet opdage, vundet Tilhængere i dette Kald. Det saare lidet jeg har

læst enten om ham eller af ham, og Rygter --- snart latterlige, snart sørgelige, ja gyselige, ere mine eneste Kundskabs Kilder i den Henseende. Jeg har altsaa ikke havt saa megen Anledning til at lære Sekten at kiende, at jeg kan give nogen paalidelig Underretning om den.De Præster, i hvis Kald Smitten har udbredt sig, ville ogsaa give den fuldstændigst. Kun denne eene Anmærkning kan jeg ikke undlade at anføre. Hans Hauge og Konsorter ere /: effter det som ærer videre af min Menighed have fortolgt mig :/ ingenlunde konseqvente. 

 

For nogle Aar siden lærte de, at Arbeide er Hindring for Kristendom; de formaned alle  Mænd og Qvinder, Unge og Gamle til at forlade alle Ting og følge Jesus efter; en uadskillelig Deel af denne Effterfølgelse var at gaae omkring, for at omvende og styrke sine Brødre. Enhver Indvending herimod var Vantroe. Men da Sekten har samlet Formue, lagt sig til Handel, Fabriker, Skibe o. s. v. saa drives paa Arbeidsomhed som en Dyd. Skal denne Mand og hans Partie giøre hereffter saadan Fremgang, som hidindtil, saa vil hans Magt vorde stor. 

At en kalt Mand er og bliver Hoved for en talrig og tilvoxende Horde, stærk ved Formue,

stærkere ved et talrigt Personale, og allerstærkest ved en rensende Fanatisme, synes 

ingenlunde politisk riktigt. Dette Partie, som nu trodser Kirken, kunde med Tiden faae i sinde at trodse Staten. Saa latterigt dette kan synes, saa viser dog Historien lige saa uventede Særsyner. Den sagtmodige Hans Hauge, som engang /: efter sigende :/ virkelig skal have vendt det venstre Kind til, da han ble slagen paa det højre, kunde, maa skee med Tiden føle sig stærk nok, til at kunne exegesere anderledes. For den, der eengang har handlet inkonseqvent, er det ikke umuligt at giøre det andengang.

 

 

Hvad Forslag til at standse og forekomme dette Onde angaaer , da gruer jeg saare for at vove mig ud paa et Dyb, der er saa fuldt af Vrag. Der har saa ofte været arbeidet paa at standse religiøse Sekters Udbredelse, og oftest øste man Olie i Ilden. Den beleiligste Tiid er allerede forbi, og maaskee det er næsten for sildigt at luge dette Ukrud. Havde man ikke i Aggershuus Stift anseet Hauge alt for ubetydelig, da han begyndte; men derimod strax med Viisdom og Kraft modarbeidet ham, saa havde man ikke nu behøvet at verdige ham mere Opmærksomhed, end han kunne synes værd. 

Havde Forordningen af 13 Jan: 1741, der neppe er gienkaldet --- Dog, Spørsmaalet er ikke hva der burde have været giort, men hva der nu er det bedste at giøre. 

Jeg nøder til at tilstaae min Uformuenhed til at besvare dette Spørsmaal, der er vanskelig baade in genera, og nu in specie, da jeg saa lidet kiender til denne Sekt! Men, for ikke at sige intet, vil jeg forsøge paa at sige noget, og ønsker at dette Noget ei matte være Intet.

 

Var der ikke et sørgeligt Mørke i Almuens Religions Begreber, da havde Hans Nielsen Hauge ingen Tilhængere faaet. Men mod Mørket er Lyset det eneste Middel. Mod dette Sværmerie, og ethvert Mørkets Misfoster tiener alt, hvad der befordrer Almeen-oplysningen /: den nemlig, der er nyttig og nødvendig og passende :/ saa som: At oprette Skoleholder=Seminarier i Norge paa flere Steder: Paa flere Maader at skaffe

Almuen nyttige Bøger i Hænde, hvorved tillige maatte  sørges for, at menig Mand baade kan læse, og vil læse --- Det første ved et forbedret Skolevæsen --- Det siste ved at skaffe ham helst i Begyndelsen Bøger, der meer ligne Melk, end stærk Føde: 

 

Ved at indføre bedre Lærebøger: Ved den evangelisk-kristelige Psalmebogs almindelige Indførelse, og næsten kunde jeg ønske ved Kongebud en vis Tid bestemt, inden hvilken den overalt maatte være indført: Dog tillige, som nu, tilladt enhver Menighed at begynde strax: o. s. v. 

At befordre Oplysninger er vel det visseste Middel, men hvor langsomt! og her synes hastigere Redning nødvendig. Jeg vil altsaa nævne nogle, som maaskee ville virke inden kortere Tid.

 

Hans Hauges og Consortes Fremgangsmaade er stridende mod Forordningen af 13 Jan: 1741, og denne synes at være glemt i de Egne især hvor han begyndte; eller Tolerance har lagt den til side. Enver Dyd, naar den overdrives, ophører at være det. Tolerance ligesaa vel som Religionsiver.

 

 At Tankens Yttring skulle være ligesaa frie, som tanken selv, har jeg, for min Deel, aldrig kundet begribe saalidt som at Villiens Ytring kunde være lige saa frie som Villien.

 

Menneskets Religious meninger ere frie som Menneskets Aand; men at præke en handling, og handlinger kunde og bør indskrænkes ved borgelige Lover inden de Grændser som det almindeliges Vel udfordrer. Det er nyelig forbudt akademiske Borgere, undtagen under visse Vilkaar, at træde fram som offentlige Religious Lærere, og skulde det være Hans Houge og hans Proselyter tilladt ? 

 

Men Houge præker ikke alene, han er ogsaa Hoved for et talrigt Selskab  hvilket trækker udfra sit Kald og hvis formue samles i en Kasse under hans  Regiering, og man siger uden Vederlag for den som maatte forlade Selskabet igien. Hans Tilhængere skulle desuden have foretaget sig adskillige  Afsindigheder som følger af det Sværmerie han har indpræket Dem. Hans Proselytmagier kan ansees at  have vigtige følger ikke alene i religious og moralsk hensyn,  men synes ogsaa i  politisk. 

 

 

At  Regieringen har Ret til at forbyde ham, hans Tilhængere og  enhver anden  deslige Foretagender, naar de ere saa  øiensynligen skadelige, synes det mig uden al tvivel, og det forekommer mig tillige som om en Gientakelse af ovennevnte forordning, forfattet med vor Regierings Viisdom , og modificeret efter nærværende Tid og Omstændigheder , vilde være et Middel til nogenledes at standse dette Onde.  Men med de viise love kan en Stat synke til uorden og ulykke. Forordningen maatte paa det nøiagtigste overholdes.  Tvangsmidler maatte den nødvendig have foreskrive, og disse ville holde Middelveien mellem romersk katolsk Grusomhed, der frembringer / Martyrer og Proselyter af Martyrenens blod; og paa den anden Side svag skaansel, der frambringer leende  og frække Overtrædere. Pinsler     og ære skaffe vilde nog  være lige utidmelige ; men derimod forekommer det mig ikke upasseligt at enhver  saadan Proselytmager  blev  stukken uden et gevaben ( utkalt )  Regiment, om han havde Legeme. 

Dertil, og hvis ikke da sat i et Arbeidshuus, eller i Mangel af saadant, i et  Forbedringens Huus. En noget nøiagtig og Streng Opsigt over Reisende og deres Pastor vilde nok ogsaa være nødvendig.

 

 

Da Hans Houge allerede har handlet  tvertimod Kongl Anmodningen, saa fortiener han at   drages til ansvar. Derfor jeg tvivler meget paa, at han kunde bestaae mod en juridisk Undersøgelse foranstaltet over alt hvor han har erhvervet sig Tilhængere.

 

Dersom hans Majestæt konstituerede enhver  foged og sorenskriver til en Undersøgelses Commission hver i sit District, saa vilde han bedst kiændes , hans Tilhængere tal vilde nogenledes opdages, de skadelige følger hans lærerie allerede har havt vilde bedst overskues. og der vilde vist /: som man siger :/ lægges for Dagen saadanne Ting, der vilde giøre han meget  Avfholdig. Hvad hans Skrifter angaar da skulle de indeholde Udeladelser hvorfor han efter sidste Trykke friehedsforordning er Strafffeldig. Der var dog ogsaa meget  vundet, om han intet maatte trykke af egen Compotition uden censur , kunde det kun tillige forebygges , at han ei tog sin tillflugt til pseudonymitet, da de mange der have overdenget han Deres formue, nok ogsaa ville laane han Deres Navne.     

 

S.T. Hr Biskop Hansen har skrevet en liden afhandling om fanatismen. Den er skrevet for Lærere, og ikke for Almuen. Vel er det sandt, at for Sværmeren og den aldeles Vankundige ere fornuftige Grunde omtrent det samme, som Lys for den Blinde og Lægedom for den Døde, men som Præsentativ Middel for mange, der endnu ei ere befængte , mener jeg det vilde være tieneligt, om der til Almuen blev gratis uddeelt et lidet Skrift i den Anledning, forfattet aldeles efter menig Mand fatteevne, og med           til hans Religious begreber.  Eller  om en nye forordning mod fanatismen udkommer, og Dens Præmisser  som sædvanlig indeholde dens Grunde, framsatte i et lyst og faderlig Sprog, da troer jeg , at dens almindelige Udelelse vilde være gavnlig, ei allene  ved Fornuftens Magt, men ogsaa formeedelst den høiagtelse og kierlighed  det norske folk, i det hele betragtet , har for sin Konge. Man kunde herimod indvende Opstanden i Bergens Stift i anledning af extra skatten, der i Nedenes  Lehn af Christian Lofthuus, den i Ryfylke fogderie af Knud Syve, og der i Leirdahl i Anledning af militair tienesten ; men neppe vare nogen af disse insuretioner ( oppstand )  stildt mod Kongen, men mod underordnende Øvrigheden, af hvilke folket indbiltig sig at være vilkaarlig behandlet                                       , uden Kongens Villie og Vidende. Det er altsaa vigtigt at overbevise folket om hvad der er, og at det virkeligen er Kongens Villie.

 

Jeg beder Deres Høiærværdighed undskylde, at jeg om Denne Sag har sagt baade saa meget og saa lidet. Mænd med større Mulighed og mere Bekiendskab med Sekten ville ved Deres Erklæringer giøre Disse mine Tanker /: som formedelet mange Embets-forretninger og Reiser disse Dager i dette vidtløftige Kald ere nedskrevne hast:                          /:overflødige.  Jeg skrev dog dette, fordi det var Pligt, og jeg tænker som Lyfiteles            hos Plantus : Gravius exit tuum unum verbum ad eam ram, gave centum nea. 

 

Lille Øyestad D  JJ te August 1804                                     underdanig

                                                                                        H J Grøgaard 

                                                                                       Resid. Capellan til Øyestad

 

S. T. hr Biskop Bloch.

Del denne siden: