Haugeinstituttet

Biskop Jens Blochs indberetning om Hans Nielsen Hauge til Det Kongl. danske Cancelliet i 1804

Slekt og Data i Vest Agder i samarbeid med Statsarkivet i Kristiansand og Haugeinstituttet jobber kontinuerlig både med å få transkribert aktuelle Hauge dokumenter fra gotisk til latinsk skrift, og gjøre materialet tilgjengelig for publikum !

Underd. Indbetring til Det K. D. Cancelie

i følge forf. Skrivelse af om H. N. Houge.
 
Biskopens innberetning
over Hans Nielsen Hauges virksomhet
i Kr.sand stift. 2 nov. 1804.
 
 
Hvorledes og hvorvidt de bør ansees, naar de paa den meest haanende Maade angribe Statens offentlige Lærestand for at giøre samme ret forhadt og foragtet for Almuen, tør jeg, som selv geistlig Mand, ikke bedømme; Politiemesteren bør strengelig tilholde dem effter Forordningen, strax at levere ham Exemplarer af ethvert Skrivt, som de udgiver og ikke lade det komme i
Circulation førend og uden hans Tilladelse,saa meget vigtigere synes dette, da de ellers ved strax at omsætte og i stor Mangfoldighed at uddele deres fordærvelige Piecer, let ludere hver Forholds-
Regel imod deres Sect's Fremgang.
 
Æmbedsmænnene fra de laveste til de højere, maatte holde nøje Opsyn med denne Sect, deres Handler  strax angive Uordener nøje udøve Regieringens Befalinger uden Skaansel  og især holde streng Opsigt  over Vagabonder og de fra Bøgd til Bøgd omvandrende og deres Pastor en særdeles vigtig Forholdsregel! 
Saalidet jeg tilraader at udgive nye Forordninger for denne Sect, saa meget ønsker jeg, at dens Sværmere og især Bedragere maatte, naar og hvor dem overbevises nogen Forbrydelse, Uorden og Bedrag, føle Lovens og Forordingernes fulde Strenghed: Enver Skaansel vilde her være Svaghed og vorde Brøde mod det almindelige Vel:
 
Dog vilde maaskee her hverken corporlige Straffe (thi da vilde Sværmeren troe og Bedrageren kalde sig Martyr og maaskee endnu faae større Tilhæng); ey heller Pengestraffe (thi Hovederne ere alerede saa rige ved Rov, at de ikke meget ville føle en Mulkt); ey heller Ærestraffe (thi disse
Fantaster ere ikke skamfulde eller undseelige) udrette meget. ---- Bedre derfor maaskee at enhver saadan Proselyt Mager (Vagabond omvandrende Sværmer og Bedrager), naar og hvor han fandtes at stivte lovstridig Uorden, blev enten stukken under et borteliggende Regiment, om han havde Førlighed dertil, eller bortsende til en Colonie ---- eller hensat effter Omstændighederne i Arbeids eller Tugthuus og altid maatte et saadant Factum i dets Sammenhæng og med Hen-
viisning til Lov og Forordning vorde oplæst og bekiendtgiort for Stedets Almue, dels til Advarsel, og dels for at  vise, at det var Loven og ikke Magtsprog, som dømte og straffede ham.  
 
 
Og nu et Hovedmiddel, som visst efter min Formening vilde meer end noget Tvangsmiddel, (endskiønt og dette er her nødvendigt), undergrave H. Houge’s overhaandtagende Sværmerie  det er, den velgiørende Almueoplysning og alt hvad med denne slaaes i Forbindelse  for.Eks. at oprette Planteskoler og Seminarier for tilkommende Folkelærere  anlegge i Norges vidløftige Egne
faste Skoler, hvor Localet det tillader  organisere Skolevæsenet i det Hele, og skaffe desilige Lærere anstændig Lønning fremme Arbeidsomhed, Industrie og fremfor alt den endnu meget forsømte Agerdyrkning udrede nyttige Læsebøger blant Almuen  gode Udtag af Bibelen indføre den nye ev. Christelige Psalmebog overalt, saafremt muligt. o.s.v.
 
I denne samme Henseende anseer jeg det og for at vilde være en virksom Modgivt mod Houge's siælefordærvende og hierneforrykkende Sværmerie, hvilket, dersom det ikke strax og paa alle
mulige Maader angribes, kan have slemme Følger ---- dersom oplyste Mænd udgave og fordeelte blant Almuen saadanne smaa Skrivter, (Afhandlinger, Prækener, Fortællinger 
o.s.v.) der kunde lede fra Fanatismen,skildre ved Kiendsgierninger, H.N. Houge og hans Emissarier, som de virkelig ere, blotte deres Bedragerier, og Rænkestreger. 
 
 
 
 
Kort sagt overbevise Almuen om, at H.N.Houge er en Fantast og tillige en listig Bedrager. Jeg har alerede selv forfattet adskillige saadanne smaa Skrivter (thi smaa maae disse
være for at læses af Bønder), som jeg paa egen Bekostning vil lade trykke ( uagttet det vil vorde mig vanskeligt at faae dem trykte her i Christiansand, hvor H. Houge selv ejer Bogtrykkeriet) og i stort Antal gratis uddele overalt i Stifftet blant Almuen ---- til det samme vil jeg og opmuntre andre Geistlige, som maatte have Evne og Lyst dertil, for at angribe Bedrageren med hans egne Vaaben og om muligt at undergrave den store og blinde Tillid, som den eenfoldige, forførte Almue sætter til ham maaskee kunde endog dette i sig selv ringe men uskyldige Middel ikke vorde ganske uvirksomt til at standse dette Onde, endskiønt samme nok alerede ved Forsømmelse er kommet 
saa vidt, at det neppe ganske vil vige, medmindre Regieringens Viisdom tillige vil, og det snart, anvende de langt kraftigere Lægemidler, den selv og den alene har i Hænderne, og hvoraf jeg her effter dens høje Befaling har vovet at foreslaae nogle, som jeg i slige Sygdomme og Siæle-Epidemier anseer for at være de simpleste og uskyldigste og hældigst virkende og mindst farlige. -
 
underdanigst
 
Christiansand d. 2 November 1804.---- J(ens) Bloch
 

Del denne siden: